Eksistentiel psykoterapi
Den eksistentielle terapi er en betegnelse for de terapiformer, der tager udgangspunkt i menneskets eksistens, og som stiller spørgsmålstegn ved menneskets forskellige masker eller roller, om man vil. Det vil sige, at vi koncentrerer os om de grundlæggende aspekter af livet og forsøger at forstå tilværelsen gennem refleksion. Temaer – som angst, ensomhed, tillid, frihed, valg, ansvar, kærlighed, død og meningen med det hele – er universelle temaer, som er omdrejningspunktet i eksistentiel psykoterapi. Det er temaer, som vi mennesker har til fælles, og som vi altid har beskæftiget os med.
”Eksistentiel psykoterapi er en dynamisk tilgang til terapi, som stiller skarpt på problemstillinger, der bunder dybt i menneskets eksistens.” -Irvin D. Yalom
Hvordan foregår eksistentiel psykoterapi?
Når du kommer til mig, vil du blive mødt af et fordomsfrit menneske. Det vigtigste for mig er at være tilstede i nuet og være tilgængelig for et andet menneske, for kun sådan kan vi sammen undersøge hvilke meninger, der har betydning for dig, og hvilke du ønsker at knytte til dit liv.
Jeg gør brug af fænomenologien som metode, hvilket betyder, at jeg altid forsøger at forholde mig åben for alt det, der viser sig i samtalen. Det gør jeg ved at stille mange hv-spørgsmål som hvad, hvordan, hvorledes, hvilke, fordi det kan hjælpe os med at finde frem til dine primære bekymringer og måske udfordringer, som ofte ligger gemt væk bag fortrængning, fornægtelse, forskydning eller symbolisering.
Indimellem inddrager jeg også små øvelser i sessionerne og bruger drømme i terapien. Drømme kan have en særlig betydning for nogle mennesker, og der kan ligge meget ubevidst ’materiale’ gemt heri, som kan inddrages i terapien og føre til helt nye forståelser af sig selv.
Hvordan forholder man sig til det at eksistere?
Der er stor forskel på, hvordan vi mennesker forholder sig til det at eksistere og forholder sig til temaer som fx angst og kærlighed, men der er ikke på samme måde den store forskel på, hvordan det føles. Lad mig give et eksempel:
I nutidens vestlige samfund er vi præget af en accelereret teknologisk udvikling, der på mange måder er fantastisk. Men udviklingen kan også have sine ’bivirkninger’. For eksempel har brugen af smartphones ført til en forventning om hurtigere respons, både privat og arbejdsmæssigt, hvilket lægger et pres på den enkelte person om også at være accelereret. Teknologien kræver, at vi relativt hurtigt kan omstille os, og vi mennesker kan have en tendens til at føle, at tiden går hurtigere og hurtigere, fordi vi hele tiden ’skal være på’. Men tiden går ikke hurtigere, det er alt sammen noget vi skaber – og noget, som desværre kan føre til rastløshed og stress: altså et negativt symptom på en udvikling i et samfund.
Men var det anderledes i 1800-tallet? Nej, dengang var der bare andre samfundsproblematikker som for eksempel koppeepidemier, der kunne have ført til angst og stress.
Eksistentielle problemstillinger og symptomer som stress fandtes både dengang og i dag. Følelsen af stress er stort set den samme, men vi mennesker forholder os forskelligt til vores eksistens og samfund.
Men er det så samfundet eller den enkelte, der er syg? Det er et godt spørgsmål, man ikke entydigt kan svare på. For nogen vil det rigtige være at lære at håndtere stress i det samfund, man nu engang er en del af, og for andre, vil det være at skabe en anden vej.
For mange handler det ’rigtige’ liv om, at man udfolder sig i kærlighedsrelationer og igennem ens arbejde. Hvis det ikke lykkes, giver det for mange problemer. Den eksistentielle terapi har et særligt fokus på ubalancen mellem det ’rigtige’ og det virkelige liv: Ulevet liv.
Eksistentiel psykoterapi handler altså om at stille spørgsmålstegn ved menneskets eksistens og de masker/roller, vi indtager i det givne samfund. – Og forsøge at finde frem til det særlige potentiale, vi alle har.