Få klarhed over dine udfordringer

– med fordomsfri og fortrolig støtte

Velkommen til

Som psykoterapeut MPF tilbyder jeg blandt andet individuelle- og parterapeutiske samtaler, hvorigennem du kan komme til klarhed over dine udfordringer i livet, få bearbejdet disse og komme styrket videre. Det, der bliver fortalt hos mig, kan rummes – uden fordømmelse og i al fortrolighed.

 

Find frem til din indre styrke…

Jeg tror på, at alle mennesker har ressourcer gemt i sig, som ikke altid er synlige for én selv eller andre. Nogle ressourcer kan endda opfattes som svage af én selv eller andre, og man kan fejlagtigt begynde at opfatte sig selv som svag. I fællesskab arbejder vi for at tydeliggøre dine ressourcer – din indre styrke, for det kan være vejen frem til at leve livet mere bevidst og dermed være bedre til at kontrollere dit liv og dine valg.

Jeg har tillid til, at der findes veje at gå, selvom det indimellem kan synes uoverskueligt, og jeg kan tilbyde at støtte dig i processen.

 

…med den rette psykoterapeut

Det kan være vanskeligt at finde frem til den rigtige psykolog eller psykoterapeut, men ofte handler den gode relation om kemien og en stærk teoretisk baggrund.

Jeg kan tilbyde en teoretisk baggrund som eksamineret psykoterapeut MPF (4 årig uddannelse og kvalitetssikret som medlem af Dansk Psykoterapeutforening), erfaring som psykoterapeut ved lægeklinik, lektor igennem 10 år på sygeplejerskeuddannelsen i fagene psykologi, psykiatri, etik og filosofi, en kandidatgrad fra universitetet samt en sygeplejerskeuddannelse. Det giver mig en dybdegående viden om menneskers adfærd og sammenhængen mellem tanker og handlinger.

Som eksistentiel psykoterapeut er min vigtigste opgave at lytte til og forstå, hvad du fortæller mig. Det er en kunst i sig selv at lytte og forstå fænomenologisk, og det kræver meget øvelse og erfaring. Jeg er meget optaget af det, der betyder noget for dig og mindre af diagnoser, samfundsnormer og fordomme. Det vigtigste er ikke at få dig til at passe i en eller anden kasse, men at du kommer til tænke og føle, at du lever dit liv meningsfuldt.

Min filosofi

“Det vigtigste er, at du kommer til at tænke og føle, at du lever dit liv meningsfuldt – IKKE at få dig til at passe ned i en eller anden kasse!”

Dét kan du forvente
  1. Fuld fortrolighed

  2. At blive lyttet til

  3. Forståelse uden fordomme

  4. Rummelighed

  5. Støtte til at finde klarhed

Få mere at vide om Tina Kirstine Vestphal

Har du lyst til at høre mere om, hvem jeg er, og hvad jeg har arbejdet med i mine mange år i branchen? Så klik dig videre herunder.