Stress
Stress er en fysiologisk ændring i kroppen forårsaget af påvirkning af psykisk, fysisk, kemisk eller biologisk art. Denne stresstilstand er bl.a. karakteriseret ved aktivering af det sympatiske nervesystem og immunsystemet. Graden af stress afhænger bl.a. af, i hvor høj grad påvirkningen opleves som en belastning for den enkelte og hvor længe, man har følt sig stresset. Kortvarig stress kan vare timer og dage, hvor langvarig stress kan vare uger, måneder og år.
Oplever man tilstrækkelig store belastninger, kan man gå ned med stress. Og det uanset hvor robust man ellers synes at være. Vi oplever ting forskelligt og kan derfor ikke vide, hvad andre oplever som stressende. En ubalance mellem krav og ressourcer kan forårsage stress. Det kan fx være, at der er krav og udfordringer fra omgivelserne eller egne krav til sig selv i job og privatliv sammenholdt med ressourcer i livet som tid, energi/overskud, kompetencer, støtte fra familie, kollegaer og netværk.
Eksempler på stress-symptomer:
Fysiske symptomer som hovedpine, hjertebanken, rysten på hænderne, svimmelhed, trykken for brystet, mavesmerter, hyppig vandladning m.fl.
Psykiske symptomer som træthed, indre uro, grådlabilitet, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, rastløshed, irritabilitet, lav selvfølelse, angst, følelse af udmattelse, depressive tanker m.fl.
Adfærdsmæssige symptomer som søvnløshed, manglende overblik, vrede, ubeslutsomhed, ændrede kostvaner, sygefravær, indesluttethed, øget brug af stimulanser m.fl.
Hvis man har talt med lægen om, at man oplever stress, eller man føler sig stresset, kan samtaleterapi være en løsning, uanset hvor man er henne i sit stressforløb. Det kan fx være i starten af forløbet, hvor man har brug for hjælp til at finde ro og hvile fx igennem enkle og overskuelige øvelser. Senere kan det være støtte til at blive bevidst om mønstre, der er medvirkende til at stresse den enkelte, samt arbejdet med at forebygge stress og/ eller eventuelt tage nogen nye valg i livet.
I samtaleforløbet kan mænd og kvinder have lidt forskellige behov. Mænd kan have en tendens til at ønske en mere konkret og målrettet plan, hvor kvinder kan have en tendens til gerne at ville tale mere om fx årsagerne til deres stress. Det er dog ikke altid sådan, og det kan også være omvendt. I terapien er det derfor meget vigtigt at tage udgangspunkt i, hvordan det enkelte menneske fungerer, så terapien kommer til at føles meningsfuld for den enkelte.